Pressemeddelelse
Aktivister fra SF Ungdom i Allerød vil i morgen (mandag d. 18. maj) iføre statuen af de 3 arbejdende mænd ved Bog og Idé og Danske Bank rigtig arbejdstøj for at sætte fokus på arbejdstageres rettigheder op til valget til Europaparlamentet d. 7/6.
Vi ønsker skrappere regler for arbejdsmiljø og – vilkår. Alt for mange steder ser man dårlige vilkår for arbejdstagerne, der slides ned før tid og som overbelastes. Vi siger nej til østeuropæiske lønninger på danske arbejdspladser. Dels fordi så lave lønninger er direkte umenneskeligt i vore dage, og dels fordi danske arbejdstagere som fx bygningsarbejdere eller lastbilschauffører ikke skal udkonkurreres på grund af lav løn og dårlige arbejdsvilkår for de udenlandske arbejdere. Derudover vil vi have nye regler, som sikrer vores danske fagbevægelses strejkeret overfor udenlandske virksomheder. Sidst men ikke mindst vil vi have forbrugere såvel som arbejdere sikret mod produkter, som indeholder farlige kemikalier og stoffer. Grundet vores medlemskab i EU er det netop her meget af lovgivningen kommer fra, så det er vigtigt, at folk er opmærksomme på dette, når de skal stemme! Udtaler formand for SF Ungdom i Allerød Kristian Selch Larsen.
De unge SF’ere vil stå på gaden fra klokken 15:30 og uddele flyers for SFs Europaparlamentskandidat Emilie Turunen.
Læs meget mere om hvad Emilie Turunen og SF vil knokle for i Europarlamentet på www.sf.dk